Tændstiken


Gå til indhold

Hovedmenu:


Hellerup & Glødefri

Info > Historier

English version

Prinsen på tændstikæsken


I 1904 startede Rudolph Nielsen Hellerup Tændstikfabrik. Han anskaffede moderne, automatiske ’kompletmaskiner’, som kun krævede lidt betjening, men der viste sig at være så mange problemer med maskinerne, at man hurtigt gik over til en mere traditionel produktionsmåde. Mere heldig var man med det varemærke, som man havde sikret sig. Prins Christian, senere Christian d. 10, signalerede en dansk vare og sikrede bl.a. et stort marked i Sønderjylland. Fabrikken beskæftigede i 1912 ca. 50 mænd og kvinder. Både tændstikker og tændstikæsker blev lavet af træ, og hertil brugte man årligt ca. 10.000 store træstammer, der blev fragtet med skib fra Rusland til Tuborg Havn. Den daglige produktion af tændstikæsker svarede til en stabel på 60 gange højden af Rundetårn – som er 34,8 m højt. I 1921 blev fabrikken fusioneret med Glødefri Tændstikfabrik, og produktionen flyttede til Heimdalsgade på Nørrebro. Hellerup & Glødefri Tændstikfabrik eksisterede indtil 1960.

Tændstikfabrikken på Hellerupvej 54, ca. 1910.


Retur til indhold | Retur til hovedmenu